Alt om lejligheden og området.

Området er meget børnevenligt, idet det er indhegnet og har 2 swimmingpools. Der findes desuden 1 tennis- og 1 boldbane. Der er en lille købmandsbutik "Qvik save" lige ude for området. Et stort supermarked ligger, hvis man fortsætter lige over rundkørslen. Et kæmpe supermarked (Carefor) ligger i udkanten af byen Santa Pola lige, når man er kørt af den hovedvejen mod Santa Pola, som ligger ca. 8 km fra lejligheden. Desuden er der et stort supermarked "Marcadona" samt Lidl og Aldi og Jysk i G.A. Centeret ved hovedvej N332. Stranden ligger ned mod byen Arenals del Sol. I kører ned til rundkørslen og drejer af ad 1. vej og ned til stranden.

Restauranter

Restauranter i gåafstand:

COCO´A: Ligger ud til parkeringspladsen, ca. 50 m fra opgangen. Der serveres god mad til rimelige priser.

DRAGON II/Yanina Ud af ”hovedvejen” til rundkørslen, hvor der drejes til højre af 1. vej. Fortsæt til en bar og et apotek og drej til højre af 1. vej ca. 20 m ned af vejen.

VISTA BELLA : Ligger 40 m fra Dragon II. Rigtig spansk restaurant til meget rimelige priser.

Desuden ligger der en masse andre restauranter i området.

Der er en del gode restauranter byen Arenals del Sol, som ligger nede ved stranden. I skal køre til rundkørslen og dreje til højre af 1. vej, ned mod stranden, hvor byen dukker op efter et par kilometer.




Beskrivelse af lejligheden.

Lejligheden er på 70 m2 og består af 2 soveværelser med aircon, stor stue med fantastisk udsigt over middelhavet og Alicante by. Badeværelset er fra 2005 samt ny brusekabine fra 2022, og der er køkken med alle nødvendige hjælpemidler.

Desuden er der tv med mulighed for at se dansk tv. 
Apple TV og playstation 3 og internet-radio med mulighed for airplay.

 

Kørselsvejledning

Turen til Spanien i bil er på ca. 2.400 km fra den danske grænse. Kør til Sydtyskland og kør over ved grænsen til Frankrig ved Mulhouse. Derefter mod Lyon, og senere mod Marseille over mod den Spanske grænse. Videre ned langs den spanske kyst, forbi Barcelona, Valencia og Alicante .

Fra Lufthavnen tar ca. 15 minutter:


Kør mod Santa Pola ad N332 ca. 8 km og drej til højre ved benzintanken ”Repsol” og skiltet GRAN ALACANT. Følg vejen lige ud til rundkørsel nr. 2 og drej til højre ad 1. vej i rundkørslen. Kør forbi ”Gran Vista” til 2. indgang ved det hvide boligkompleks, Gran Alacant .